Heavy Bloom Rose (Mix Avl) Daggamle Kyllinger
85,00 kr. Inkl. moms
OBS. Daggamle kyllinger kan kun afhentes hos Bergs Fairytale Garden.
Haner: Heavy Bloom Rose
Høner: Heavy Bloom Rose og Heavy Bloom Semi Dark (mellembrune æg)
Mål for æggefarver i næste generation:
Lyse til mellembrune heavy bloom-æg, som periodisk giver lyserøde, rosa og pink æg, men i lysere toner end i Dark-avlen, Semi Dark-avlen og i Heavy Bloom Maran-avlen. Grønne og blå æg kan forekomme.
Fokus og mål med denne avl:
At få så meget heavy bloom på æggene som muligt, men også at prøve at stabilisere heavy bloom, så det bliver mere konstant. Det er en længere proces at nå dertil, men vi ser rigtig mange forskellige lyserøde toner i vores heavy bloom-avl. Oftest ser man mest heavy bloom i starten af sæsonen, efter pauser i æglægningen og i kolde perioder.
Læs mere om Heavy Bloom her
Heavy bloom er endnu ikke noget, man helt stabilt kan avle på. Det kommer og går, og det er ikke alle, der nødvendigvis får nok heavy bloom til at ændre farven. Derfor kan vi heller ikke garantere, at man får de ønskede farver.
Vi arbejder dog meget fokuseret på dette og kan se, at vi begynder at få mere stabile grå æg i Heavy Bloom Grays-avlen, så det burde også være muligt i Rose-avlen på sigt, selvom jeg vil sige, at vi allerede er ret langt. Der vil kunne forekomme grønne og blå æg i Rose-avlen, da vi også prøver at krydse grays ind en gang imellem, da de har mest heavy bloom. Det er en lang proces, men vi oplever flere og flere lyserøde æg for hvert år.
Stort set al den viden, vi i dag har omkring heavy bloom i Norden, er viden, som vi fandt i USA for snart 7 år siden. Der var ingen, som vidste eller kendte til fænomenet med lyserøde æg. Derfor har vi også en lang, fokuseret tradition for avl med heavy bloom. Læs mere om heavy bloom her.
De æg, du vil modtage, vil være i den brune farveskala, men som har vist tendens til heavy bloom. Det betyder ikke, at de nødvendigvis har heavy bloom, når du modtager æggene, da dette ikke er konstant. Men vi får mange tilbagemeldinger fra kunder, som får lyserøde æg, og vi får jo også en masse selv, så mulighederne for heavy bloom er ret store.
Vi arbejder selvfølgelig på at gøre det mere stabilt, og målet med avlen er konstante heavy bloom-æg.
Hønsene har forskellige udseender. Vi har dog krydset en del med blå guldrandede Wyandotter ind over og prøver derfor at få mere af disse farver og mønstre på hønsenes fjer også.
Heavy bloom-hønsene er krydsninger og er gode æglæggere, som lægger mellem 220-250 æg om året.
Ikke på lager