Choko Olivenlægger (Mix Avl) Daggamle Kyllinger

85,00 kr. Inkl. moms

OBS. Daggamle kyllinger kan kun afhentes hos Bergs Fairytale Garden.

Haner: Sort Kopper Maran og Blå Kopper Maran

Høner: Mellem og Mørkere Olivenlægger og Mørk Blågrøn

 

Mål for æggefarver i næste generation:

Meget mørke olivengrønne nuancer samt mørkere olivengrønne nuancer. Drømmen er næsten sorte æg. Der er æg her i forskellige generationer af olivenlægger.

 

Fokus og mål med denne avl: At lave en masse mørke olivengrønne nuancer.

Dog skal man vide, at når man arbejder med de rigtigt mørke olivengrønne farver, skal man regne med, at omkring 50% af æggene vil gå over i mørkebrun æggefarve. Jo flere generationer du krydser Maran ind over en olivenlægger, jo mørkere olivengrønne vil æggene blive. Og skal man op i de rigtigt mørke olivengrønne farver, kan man forvente, at helt op til 70% kan ende i mørkebrun. Vi synes klart, at dette stadig er det hele værd. De mørkebrune kan stadig bruges i mixavlen, da de stadig har genetikken med sig fra den mixavl, de har været en del af. Det betyder blot, at det er det brune og ikke det blå gen, som er blevet dominerende. Så i det tilfælde skal man krydse det blå gen over for at få denne høne tilbage i grøn igen.

Dem, som er lavet på direkte olivenlægger-maran avl, vil have en mere varm olivengrøn farve.

Men vi har i et par år også arbejdet på en mørk blågrøn linje, og dem har vi sat nogle ind her, da det er kortere tid siden, at der kom blåt gen ind over. Derfor håber vi, at det vil kunne give nogle rigtigt mørke olivengrønne æg. Målet er næsten sorte, men der er vi ikke helt endnu.

Men det er netop disse meget mørke olivengrønne æg, som er hele målet i denne gård. For der er intet så smukt som et rigtigt mørkt olivengrønt æg. Det skaber så flot kontrast til de andre farver i æggebakken. Og ved man lidt om det, ved man også, hvor mange år det tager at lave, og hvor mange dyr, der har måtte frasorteres i avlen for at få netop denne smukke farve. Hvilket gør, at i hvert fald vi sætter ekstra stor værdi på disse æg.

 

Mixracer er gode æglæggere og lægger mellem 220-250 æg om året.

Ikke på lager

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen