Prikket Avl – Speckled Dreams (Mix Avl)

28,00 kr. Inkl. moms

Haner: Kan komme fra alle gårde

Høner: 1 Welsumer samt høner med tendens til prikker, fra alle gårde med tendens til prikker (mixavl)

 

Mål for æggefarver i næste generation:

Blå, blågrønne, græsgrønne, grangrønne, turkise, blå og brune æg med tendens til prikker og større plamager.

 

Fokus og mål med denne avl:

At få så mange forskellige farver æg med tendens til prikker og plamager. Prikker fungerer lidt ligesom Heavy Bloom; de kommer og går, og derfor kan det være svært at finde de høner, som lægger æg med prikker. Men ved at avle efter dette vil man over tid kunne få flere og flere med prikker i avlen. Generelt set har vi en del høner med tendens til prikker, derfor vil mange haner også have denne tendens, selvom det ikke har været fokuspunktet for den præcise gård.

Dette er stadig i de tidlige stadier af denne avl. Da prikker kommer og går, kan det være svært at fange hønerne på det rigtige tidspunkt, med prikker på. Derfor bliver denne avl meget bred; vi tager alle de æg, vi ser og kender med prikker til denne gård. Derfor vil det kunne være æg fra de fleste gårde.

Drømmemålet er selvfølgelig at få mere permanente prikkede æg, men der er vi dog et godt stykke vej fra endnu. Men i første omgang handler det om at få så mange æg med tendensen til prikker. Vi har i år set mange kunder, som har tagget os i opslag med æg med prikker, så det ser ud til at gå godt igennem.

Da prikker jo er noget, som kommer og går, er det ikke sikkert, at der er prikker på de æg, du modtager, og der er heller ingen garanti for, at du får æg med prikker. Den garanti kan vi desværre ikke give. Men uanset burde du stadig få æg med en masse skønne farver.

 

Mixracer er gode æglæggere og lægger mellem 200-250 æg om året.

Ikke på lager

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen