OBS. KYLLINGER KAN KUN AFHENTES HOS BERGS FAIRYTALE GARDEN.
Mål for æggefarver i næste generation:
Flotte blå og turkis æg.
Fokus og mål med denne avl.
Smukke dyr med tydeligt top og skæg. En god kurve fra hoved til ryg, rundt bryst og en flot ærtekam. I vores Perlegrå dyr ønsker vi ikke guld i fjerdragten.
Den engelske araucana er en fortrinlig æglægger og den er kendte for sine smukke blå æg. Faktisk er den, den vigtigste af alle æggefarver i hele vores avl. Uden blå kunne man kun lave hvide eller brune æg.
I gården i år har vi 3 sorte haner som skulle være sort split perlegrå og blå. Men man vil kunne forvente kyllinger fra disse i farven sort, perlegrå og blå.
Det er ret sjovt at tænke på at alle hønseracer idag stammer fra den samme race høns. Den sydøstasiatiske junglehøne, også kaldet Bankivahøns. Man mener at det var romerne som for alvor fik spredt de domesticerede høns igennem handel til det meste af verden. Det var også på denne tid at de første høns blev er blevet registreret i Danmark.
Men den engelske araucana stammer oprindeligt fra syd Amerika, nærmere bestemt Chile, Peru og Bolivia området. Den gang var hønen haleløs/gumpløse, og man kan faktisk idag finde denne høne i den oprindelige form, hvilket gør den til en af de ældste hønseracer i verden, som vi idag også kalder for en urfugel. Man har fundet beskrivelser af hønsene helt tilbage i 700-800 tallet. Den vilde bestand fik i 1300 tallet en sygdom som slog op imod 80% af både den vilde og den domesticerede bestand ihjel. Dem som overlevede sygdommen fik efterfølgende en genetisk fejl der gjorde at de lagde blå æg.
Den halsløs/gumpløse araucana findes også idag. Du kan også finde den i Danmark som en ren race. Den halsløs/gumpløse araucana er også kendt for sit skæg, og hvor mange af hønsene også har ansigt fjer kaldet ørekvaster eller tuffser. Disse tuffser kan også være symbol på denne genetiske fejl som i tiders morgen slog dyre ihjel. Faktisk er det sådan at hvis du avler på en hane og en høne som begge har tuffser, kan det fatale gen aktiveres i ægget, selv den dag idag, hvilket gør at kyllingen dør i ægget inden de når at klække. Dette er blandt andet en af grundene til at man fremavlede den engelske araucana på 1500 tallet. På den tid fragtede man nogle af disse høns til England på skib. Her fremavlede man så en race med hale og top og skæg med uden tuffser. På den måde har man også udavlet det fatale gen i avlen på den engelske araucana. Men hvor man bibeholdte den blå æggefarve.
Og det er netop den blå æggefarve der ligger til grund for at vi overhovedet kan lave grønne farver på æg idag.
Så for vores avl er den engelske araucana ikke bare vigtig for vores avl, men den er hele grundlaget for at det kan lade sig gøre.
Grunden til at vi valgte den engelske araucana og ikke en cream legbar, isbar eller en silverrudds blå, er at den engelske araucana er en gammel race hvor de andre racer er nye racer (30-40 år) som endnu ikke altid er 100% stabile i deres æggefarve/genfarve. Og derfor er det blå gen ikke lige så domminerede som hos den engelske araucana. Du kan idag stadig finde cream legbar høner som lægger cream farvede æg. De frasorteres selvfølgelig i avlen, men dette gør at en større procentdel af æggene vil havne i brun når man arbejder med mix avl som vi gør.
Yderligere så bruger vi de specielle egenskaber som skæg, top og ærtekam i avlen, så at man kan se at vores mix racer ikke ligner de rene racer. Lige som Maranens fjerløb/fjer ned af benet, som også er en egenskab vi ønsker på vores dyr. Engelsk araucana har også det man kalder en ærtekam som vi tit håber kommer med videre på vores mix avl.
Vi har haft engelsk araucana i mange år nu og har avlet meget på både temperament og deres flyvskhed. Og det har gjort idag at vi har den skønneste rolige og nysgerrige stamme.
Og så avler vi på en så kraftig blå farve som muligt, samt flot kurvet form, flot skæg og top, et fint rundt bryst samt at de haner vi har haft i perlegrå ikke har guld i halsen. Men er fine perlegrå hele vejen igennem. Det samme er det blevet avlet på I de sorte haner som vi har nu, som kommer fra en dygtig dansk avler inden for racen.
Vi har også sorte og blå høner i stammen. De sorte bruger vi til oparbejdelse af fjerstrukturen. Den perlegrå engelsk araucanas fjer har det med at blive ret flosset og grimme hvis man ikke jævnlige arbejder med fjerstrukturen.
Yderligere bliver den Perlegrå farve lysere og lysere over generationer, hvis man ikke avler sort med ind over en gang i mellem. Avler man sort på Perlegrå, vil de sorte høner/haner af deres afkom hedde sort split, som betyder at de er bærer af den Perlegrå farve. Så sætter man så Perlegrå på den sorte split vil du få flere flotte mørkere perlegrå høns.
Angående æg er det en meget aktiv æglæggere! Det er den af alle de rene racer vi har prøvet, der præstere bedst på æglægningen. Dog har vi nogle mix racer som ligger flere æg. Men den yder utroligt godt. Selv om høj produktion af æg aldrig er målet med vores avl.
Jeg vil sige at der ikke er meget mere man reelt kan ønske sig fra en høne end hvad den engelske araucana kommer med. Så skulle det måske have været størrelsen, da det er en let race.
Engelsk araucana er super gode æglæggere og ligger omkring 200-230 æg om året.