About

Om os

Hvem er vi?

Bergs Fairytale Garden

Om Os – Berg’s Fairytale Garden

Velkommen til Berg’s Fairytale Garden, en privat, eksperimenterende, nytænkende produktions- og besøgshave med et lille, men verdensberømt hønseavlsprojekt.

Hovedpersonerne bag Berg’s Fairytale Garden er Kåre og Janus, som siden 2017 har skabt dette skønne sted fra bunden, uden det store budget eller for den sags skyld erfaring inden for hverken have eller høns.

Men på matriklen finder man også Mor Inger, hunden Bella, katten Nellie og hønen Lavenla, som er moderhønen over alle hønsene hos Berg’s Fairytale Garden. Sidste skud på stammen er Esma, som er hjælperen sendt fra himlen!

Bergs Fairytale Garden

Kåre

Guldlok, med de flotte krøller, er til daglig biodynamisk og økologisk frisør i sin egen salon i Faxe Sundhedscenter. Om aftenen og om natten bliver han så til havens mest kendte handymand og chefs-gartner. Kåre kører med sine grønne fingre havens bede, byggeprojekter og andre tungere opgaver med hård hånd! Kåre er en rigtig “let’s get out there and do it”-guy!

Han har også det store overblik over hønsenes daglige drift. Der holdes ugentlige møder i hønsegården, hvor der til tider må tales med store ord. Så der er ingen tvivl om, hvem chefen er herhjemme. Men Kåre er også en rigtig detaljemand, så det er oftest ham, der binder knuderne på alle projekterne!

Bergs Fairytale Garden

Janus

Hønsemanden, æggemanden, dahliamanden, idémanden eller supernørden… ja, kært barn har mange navne! Janus og hans ADHD-hjerne kører med lynets hast, og der er ikke langt fra idé til projekt! Uanset om det er design af bede, at finde sjældne sorter eller opfinde nye æggefarver, så er Janus din mand! Større hyperfokus skal man nok lede længe efter!

Men der gemmer sig nu også en rigtig blomsterfyr i Janus, som laver buketter til havens gæster. Og hvis han ikke laver buketter, så løber han ofte rundt med enten en håndfuld æg, tomater eller blomster, som lige skal en tur på de sociale medier.

Bergs Fairytale Garden

Esma

The Flower Power Girl! Esma er det nyeste skud på stammen her i haven. Ud over at hun er en rigtig priklepige, så er hun i den grad også en blomsterpige! Hun kaster om sig med buketter og kranse, som om det var den rene musical i bedste “Sound of Music”-stil. Hun vil hele sommeren kunne ses danse rundt i haven, imens hun luger, planter og plukker blomster.

Men faktisk er Esma lidt af et multitalent, som kan alt fra at fikse møbler til at tage billeder, og så er hun ret sej til at bære på jordposer!

Bergs Fairytale Garden

Mor Inger

Er mest kendt for sin fantastiske drømmekage, som kan få de fleste til at gå i svime, og er også en fast del af haven. Mor Inger var tidligere kendt for at have skabt Lynet – verdens hurtigste søn… det batteri er i mellemtiden gået noget i stå. Så nu er hun bedre kendt som Janus’ mor og bor i det hvide hus på gårdspladsen. Man vil næsten altid kunne møde Inger i haven med en kaffekande i hånden. Så det er sjældent, man går kaffetørstig fra haven, når Mor Inger er på plads.

Bergs Fairytale Garden

Bella

Frækkere, end politiet tillader! Men også havens absolut største charmetrold! Bella kan charmere stort set alle, der besøger haven, uanset om man er til hunde eller ej. Ja, så går der ikke længe, før man finder sig selv i en kaste-pind-leg, som man ellers havde svoret, man ikke gad.

Bella er også havens mest kendte graver. Måske ikke den, der altid graver de rigtige steder, men ingen kan præsentere et flottere hul end hende. Hun er havens overchef og er den, som har styr på alt og alle, der bevæger sig i eller omkring havens atmosfære, hvilket hun altid har en holdning til. Men hun er dog mest kendt som superkæleren, som kan få selv dem mest invalide til at kravle rundt på alle fire… vov vov…

Bergs Fairytale Garden

Nellie

The Night slayer! Nellie styre haven område med hård og fast pote. Hun er en notorisk jæger som sætter skræk i alle gnavere! Ja selv harene har den allerede største respekt for Olstrups farligste kriger! Nellie kan nogle gange gå ud af haven og returnere med en mus i munden på under 2 minutter, så hun tager absolut sig job seriøst. Hun er absolut en kælepind, men også en reserveret kælepind, du skal ikke tro du bare kommer i kridthuset for ingen ting. You gonna work for it!

Bergs Fairytale Garden

Lavendla

Moderhønen over dem alle! Ja først kom Lavendla og så kom resten! Lavendla er vores ældste høne på 9 år, ja hun er ældre end haven selv! Det er hende der holder styr på alle hønsene og er deres allesammens fagforenings repræsentant og hun er en stenhård forhandler! Hvilket også er grunden til at Lavendla har fået sin egen pensionist bolig i haven, hvor hun bor med et par veninder. Hun har selvfølgelig adgang til hele have for at kunne udføre sit arbejde som hønsenes fælles repræsentant. Men hun er ikke uden nykker, selv om hun fik sine herrer til at bygge sig et sprit nyt hus, ja så kræver man stadig at man bliver puttet hver aften. Such a Diva!

Kontakt

mail@bergsfairytalegarden.dk
Tlf. 5080 8484
Olstrupvej 34
4690 Haslev
Danmark

CVR: 34268029

Information

Butik

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen