Ofte stillede spørgsmål

Hvis jeg skal bruge æg om 2 måneder, skal jeg så allerede bestille nu?

Det kommer lidt an på, hvornår du bestiller. Sidste år havde vi mellem 4-8 ugers venteliste på nogle gårde, så hvis du tilfældigvis bestiller fra en af de mest populære gårde, kan der forekomme venteliste, særligt i starten af sæsonen. Men der var masser af gårde, hvor der kunne komme æg afsted dagligt uden venteliste. Man skal dog være klar til at kunne modtage, når man bestiller, da ventelisterne ellers hurtigt kan blive uoverskuelige. Vi gør, hvad vi kan, for at få bestillingen afsted så hurtigt som muligt.

Kan I sende kyllinger?

Nej, vi kan ikke sende levende dyr, kun rugeæg.

Kan man kønsbestemme jeres kyllinger?

Nej, det er reelt kun meget få rene racer, som er kønsvisende ved klækningen. Vi har ingen af disse racer, og på mix racer kan man slet ikke se kønnet.

Hvornår kan man se køn på kyllingerne?

Nogle få kan begynde at vise kønnet for det trænede øje omkring 9-13 uger. Men for størstedelen skal du helt op omkring 14-18 uger. Særligt mix racer kan drille, da mange forskellige egenskaber er på spil.

Sender I rugeæg til udlandet?

Ja, vi sender til alle EU-lande. Hvis dit land ikke står på listen over lande, vi sender til, så skriv til os og spørg. Vi pakker så godt, vi kan, men at sende æg over meget lange afstande kan desværre give dårlige resultater. Derfor må man regne med, at en del af æggene kan gå til på rejsen. Æg kan også få skader, som ikke kan ses med det blotte øje.

Kan man godt bestille æg/daggamle kyllinger fra flere forskellige gårde?

Ja, du kan sagtens bestille fra alle gårde og sætte dem sammen hjemme hos dig. Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at hvis du beholder en hane, så skal hanen ikke være voldsomt større end hønsene. For eksempel bør du ikke sætte en Maran-hane på en engelsk Araucana-høne, da det er en let race. Men udover det kan alle gå sammen. Vi har fra starten af avlet mere på temperamentet hos vores dyr end på æggefarven, da vi mener, at et godt, roligt temperament er en grundlæggende egenskab for, at man overhovedet synes, det er sjovt at have høns.

Bliv inspireret

Vores seneste nyheder

Kontakt

mail@bergsfairytalegarden.dk
Tlf. 5080 8484
Olstrupvej 34
4690 Haslev
Danmark

CVR: 34268029

Information

Butik

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen